Afgør årstiden, om din risiko for metabolisk sygdom er stor eller lille? | Danish Diabetes and Endocrine Academy
|
  • Search form

Afgør årstiden, om din risiko for metabolisk sygdom er stor eller lille?

Afgør årstiden, om din risiko for  metabolisk sygdom er stor eller lille? -
10.12.19

Read the English abstract: Investigating Seasonal Rhythms in Energy Metabolism

Vil du undgå metabolisk sygdom, skal du leve ekstra sundt i nogle perioder af året. Det råd kan blive et resultat af den forskning, som Lewin Small nu starter på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, støttet af Danish Diabetes Academy med 1.2 millioner kroner.

Baggrunden for hans forskning er, at der hos pattedyr er fundet et stærkt link mellem døgnrytmen og døgnets cyklus og metabolismen, og at forstyrrelse af disse cykler kan have dybtgående effekter på metaboliske parametre. Men gælder det også for mennesker? I så fald er hans håb er at finde en metode, der kan afgøre,

hvornår på året mennesker er mest tilbøjelige til at udvikle metaboliske sygdomme og med den viden måske ændre behandlingsregimer eller komme dertil, at patienter i risikozonen kan rådes til at satse mere på motion og kost end ellers i de perioder, hvor risikoen er størst.

Lewin Small fortæller, at undersøgelser af samspillet mellem energimetabolismen og døgnrytmen i mus normalt anvender en 12:12 time lys:mørke cyklus, hvilket efterligner en dag tæt ved jævndøgn. - Men i mange lande, som ikke ligger tæt ved Ækvator, som f.eks. Danmark, findes stor variation i antallet af lyse timer mellem vinter og sommer. Faktisk lever halvdelen af verdens population på breddegrader, hvor der findes mindst 4 timers variation i dagslys mellem vinter og sommer, siger han.

Mens sæsonvariation i den metaboliske sundhed hos mennesker kan have betydelig indvirkning på timingen og effektiviteten af behandling, er der stadig ikke fuld forståelse af samspillet mellem sæsonernes rytme og energimetabolismen.
Lewin Smalls hypotese er, at ændringer i lys:mørke cyklus vil påvirke både døgnrytmen af specifikke organers indre ur samt processer involveret i opbevaring og forbrug af energi. - Vi ønsker at efterforske denne hypotese ved at undersøge energimetabolismen samt ekspressionen af gener involveret i reguleringen af døgnrytmen hos mus, opstillet under en af tre lys:mørke cykler: Sommerperiode, vinterperiode eller jævndøgnsperiode, fortæller Lewin Small.  

Planen er at udføre metaboliske test hos musene over en periode på 12 uger og derefter undersøge ekspressionen af gener involveret i reguleringen af døgnrytmen i forskellige metaboliske væv over adskillige tidsintervaller. Metaboliske- og døgnrytmerelaterede data vil derefter blive analyseret for at afgøre, hvorvidt der er en effekt af sæsonens dagslys på døgnrytmen og døgnets cyklus samt på den metaboliske sundhed.

KONTAKT
Lewin Small, 
BSc (Hons) & PhD, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
lsmall@sund.ku.dk
+45 9110 8278

Copyright © 2023 Danish Diabetes and Endocrine Academy. All Rights Reserved • Privacy Policy